Min søster døde for kort tid siden, dvs. dødsfaldet fandt sted i efteråret 2007, efter hun havde været enke i 14 år. Der var ingen børn i min søsters ægteskab, og derfor har mine to sønner været noget ganske særligt for hende.
Nu får jeg oplyst, at jeg står til at arve halvdelen af de værdier, min søster efterlader sig, mens den anden halvdel går til en næsten ukendt slægtning til hendes mand. Nemlig til en nevø, som min søster kun har set, da han var spæd, og som hun ingen som helst kontakt har haft med i mange år.
Kan det være rigtigt, at arven fordeles på den omtalte måde?
Min søster ønskede helt klart, at mine to sønner skulle arve hendes værdier. Derfor kommer det bag på mig, hvis det er korrekt, at en søn til en afdød bror til hendes afdøde mand skal have del i arven.
Har det betydning, hvis jeg og andre kan bevidne, hvad min søster har udtalt i relation til arven efter hende?
“B.H.”
Svar:
JA! og NEJ!
Din søster kunne frit have bestemt, at du og dine to sønner skulle arve alt, hvad hun efterlader sig, blot hun havde gjort det i et testamente. Men når hun ikke har oprettet et testamente, bliver hendes værdier fordelt efter arvelovens § 7 stk. 2, der fastslår følgende:
“Dør den længstlevende ægtefælle uden at have indgået nyt ægteskab og uden at efterlade sig livsarvinger, deles boet efter ham med halvdelen til hver ægtefælles arvinger. Er der ved den længstlevende ægtefælles død kun arvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele”.
Da din søster ikke efterlader sig livsarvinger, dvs. børn, går halvdelen til hendes afdøde mands slægtninge, dvs. til hans forældre, søskende m.v. Hvis mandens forældre og søskende er døde forinden, bliver det børnene til hans søskende, der kommer til at arve denne halvdel. Derfor kan det udmærket være rigtigt, at du arven halvdelen, men den omtalte nevø arver resten.
At din søster kunne have oprettet et testamente, fremgår af arvelovens § 7 stk. 3, som bestemmer følgende:
“Bestemmelsen i stk. 2 er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet”.
Selv om mange personer kan bevidne, at din søster har givet udtryk for, at dine to børn skulle have hendes værdier, får det ingen betydning. Hun skulle i tide have oprettet et testamente, for det er den eneste måde, som hun på gyldig vis kan råde over de værdier, hun efterlader sig.
J.G./E.F.